Skip to main content

Aktiviteter

Musikskolens øvrige aktiviteter

Udover undervisningen foregår der mange andre aktiviteter i regi af Musikskolen. Dem kan du læse mere om her.

Nytårskoncert

Musikskolen har de sidste mange år lavet en stor nytårskoncert i Remisen.

Til koncerten deltager øvede musikskoleelever på Violin, Cello, klarinet, tværfløjte, saxofon, trompet, basun, horn. Desuden deltager en rytmegruppe bestående af elever og solister som er øvede sangelever på musikskolen. Brande Amatørorkester samt en række frivillige amatørmusikere bistår musikskolen med at få dette store musikalske projekt op at stå.

Koncertens musik arrangeres og dirigeres af forskellige musikskolelærere.

Ikast Musikliv

Ikast Musikliv - Musikliv Junior

Hele lørdag formiddag er Musiklivs to scener reserveret musikskolens aktiviteter.

Vores bandskoler og bandfabrikker får her lov at spille, og popstrings mm. optræder også.

Samarbejdet med Musikliv betyder at den rytmiske fødekæde i kommunen hele tiden holdes igang, og at vores elever får erfaringer og oplevelser med at spille "live"

Musikskolen har de sidste par år haft over 100 optrædende elever, i bands, trommeshows, Stjernefrø mm. De aktive elever får armbånd til hele musiklivsweekenden.

Til de voksnes musikliv er vi også i den grad til stede. Ud over at vi leverer alt lyd og lys grej samt instrumenter til den lille scene så er der som regel 5 - 6 af de store musikskoleelevers egne bands at finde mellem festivalens upcomings, de har øvet hele året på musikskolen og fået hjælp til diverse spillejobs mm.

Læs mere på Ikast Musiklivs hjemmeside.

Musikbørnehaver

Musikskolen har samarbejde med Lægdsgård, Hyldgård, Isenvad, Vibereden, Svaneparken og Vestbyens Børnehus om flere musikaktiviteter i børnenes hverdag.

Hvis du som børnehavepædagog, eller børnehaveforældre synes det kunne være interessant at høre mere om, er du velkommen til at kontakte os.

Upcoming

Vores elever kan øve med deres egne bands i vores lokaler som de kan booke på ibband.dk, men de skal jo også ud og spille så de kan vise alt det de har lært og arbejdet med.

Derfor har vi på vores anden hjemmeside www.ibmus.dk lavet plads til at vores elevers bands, duoer og solister kan lægge en lille omtale og kontaktoplysninger.

Vi hjælper gerne med udstyr, og er også parat til at gå ind og lave en egentlig koncertproduktion hvis der er basis for det.